mandag den 31. januar 2011

Black Swan


Har I set Black Swan? Hvis ja, hvad synes I så?

Jeg så den i lørdags med en veninde og vi var helt skræmte og gik derfra med flossede nerver og anspændte maver, og jeg skal ærligt indrømme at jeg flere gange måtte kigge væk! Men den er svær at slippe, fordi det er en stærk film om kunstnerens higen efter det perfekte - koste hvad det koste vil.

Black Swan er på en gang smuk, frastødende og nervepirrende uhyggelig. Natalie Portman gør det fremragende som den skrøbelige og ustabile perfektionistiske balletdanserinde, der med sin blide stemmeføring og benhårde viljestyrke formår at portrættere en kompleks rolle og tryllebinde publikum, så vi er overbevist om at faren konstant lurer lige under overfladen.

Filmen er ikke for sarte sjæle, men Natalie Portmans præstation, måden filmen er klippet på og de smukke scener er fascinerende, så se den hvis du tør. Jeg fortryder ikke at have set den, men jeg ville ikke turde se den igen ;-)



Psst.. Vidste du at instruktøren Christopher Nolan, der udover Black Swan også står bag Inception, har inspirationen til disse film fra den nu afdøde japanske anime-instruktør Satoshi Kon?

Der er endda scener i Black Swan som er taget direkte fra Kons univers. Fx spejl-scenen hvor Natalie Portman overraskes over at se en mere dyster udgave af sig selv i spejlet.

Så selvom at Christopher Nolan er genial, er hans originale idéer ikke helt så originale som man umiddelbart tror.


Uhhh... efter at have set filmen  bliver jeg helt bange bare af at se det her still shot fra filmen :0/ Synes bestemt Natalie Portmans præstation er en oscar værdig.



Søndagstur om svanesøerne


 

 













Ihhh... i går var vel nok en vidunderlig dag... Sådan som en søndag i KBH er når den er allerbedst. Solskin, friske kinder og røde næser og blå himmel. Min veninde og jeg cyklede op til søerne og gik en tur langs søerne i solkinsvejret (for vi undgik skyggesiderne af søerne) og vi kunne endda sidde på en bænk og nydde synet af de smukke svanesøer, folk der luftede hunde og børn og nød dagen med en kop varm nydelse.

Vi slentrede ned ad Østerbrogade og kaprede os en varm Chai og kakao to go, så vi straks kunne fortsætte vores tur ved søerne. Ahhh... Sådan nogle solskinsdage må der godt komme flere af :-)

Håber også I havde en dejlig søndag :-) 

fredag den 28. januar 2011

Independent Magazines

 



Covers fra S Magazine

       



  


  Covers fra Wonderland Magazine



Sider fra Bitch Slap. Kalaset på Nansensgade har bl.a. et eksemplar du kan smugkigge i:-)


Er du træt af at læse i de samme magasiner måned efter måned og synes du efterhånden at de alle skriver om det samme eller inteviewer de samme individer på skift, så trænger du måske til en ordentlig omgang BITCHSLAP? ;-)

Bitchslap, S Magazine og Wonderland er nemlig 3 helt unikke magasiner der udgives uafhængigt af den ellers så veletablerede magasinbranche. Det betyder at skaberne af magasinerne selv poster tid, penge og mere tid aka søvnløshed i udgivelserne og at alle fotografer, modeller, øvrige kunstnere, og annoncører primært arbejder pro bono. Til gengæld får fotograferne komplet kreativ frihed, som efterhånden er en mangelvare i den branche, og det kommer der nogle interessante, smukke og løsslupne billeder og rå artikler ud af.


Bitchslap, der har eksisteret siden 2004, er gratis og trykkes i 10.000 eksemplarer to gange årligt, og det er et undergrundsmagasin der giver et råt og upoleret indblik i street kultur, grafittikunst, og skatermiljø. Det er gratis at få Bitchslap :-)

S Magazine koster 125 kr. og udkommer to gange årligt og trykkes i 40.000 eksemplarer. Det er et magasin med fotokunst og modeserier i en meget nøgen udgave af slagsen, da de fleste modeller er afklædte hvis ikke helt nøgne og det skaber et ret så erotisk eller løssluppent magasin (siden 2005).

Wonderland Magazine er et friskt pust af et modemagasin der ligesom de to andre magasiner tør gå sine egne kreative veje og har gjort det siden 2005. Det trykkes i 6.000 eksemplarer, og har hidtil været gratis, men skal til at koste penge.


Pst... jeg har kun selv fået et flygtigt kig i Bitchslap, men jeg ku' li' hvad jeg så :-) Og jeg skal snarest muligt ud og have fingrene i både S Magazine og Wonderland Magazine, da de virker som to æstetiske snick snacks :)

Hvis nogen af jer har erfaring med nogle af magasinerne er jeg meget spændt på at høre hvad I synes om dem??? :-)

Gucci, Me Oh My!



Kjolen der pryder både Eurowoman og Fransk Vogues februar-forsider













Jeg er sikkert ikke den eneste der har savler over Eurowomans forside denne måned. Jeg var nødt til at finde ud af hilken designer der stod bag den lilla og orange-farvede kjole sat sammen med det brede guldbælte... savle savle! ;-) Det er intet mindre end Gucci der har kreeret disse helt sindoprivende lækre looks i deres forårskollektion 2011. Det ser jo afsindigt indbydende ud. Den næste der påstår at orange, lilla og turkis ikke passer sammen er jo simpelthen nødt til at æde sin gamle hat, for hold da op det ser fantastisk ud ;-)

Desuden bød kollektionen også på en hel del looks i beige/camel-farvede nuancer og bl.a. den her buksedragt er blandt mine favoritter. Synes den er ultra feminin og eksklusiv at se på og det tynde reb der fungerer som bælte i taljen, for mig til at hvine indvendig af æstetisk henrykkelse :-)


Og jeg som gik og troede at Gucci var dømt lidt ude af kampen... My bad! ;-)


Ps... De her sæt ville gøre sig rigtig godt i en kuffert til et eksotisk sted a la Egypten ;-) Jeg må dog nok nøjes med inspirationen, da rejsen er købt og der ikke er penge tilbage til luksustøj a la Gucci her ;-)
Jeg klager ikke! :-)



Amerikanske blåbærpandekager




Mmmmmm... Sidste weekend lavede en af mine veninder og jeg amerikanske blåbærpandekager og det kan varmt anbefales til den kommende weekend! :-)

Med ahornsirup og evt. lidt banan skåret i tynde skiver smager de endnu bedre og gør sig fremragende som morgenmad/brunch :-) Og de er også udsøgte dagen efter selvom de er kolde ;-) Vi lavede kun en halv portion, så derfor er stakken ikke så høj ;-)

Ingredienser (ca. 20 stk - en hel portion):
5 dl mel
5 dl. mælk
2 æg
1 knivspids salt
1 ½ tsk bagepulver
4 spsk smeltet smør

Tilsæt friske blåbær efter smag

How to do:
Pisk mel og mælk sammen. Tilsøt de øvrige ingredienser og pisk. Undgå klumper i dejen.
Steges på panden i små klatter, husk smør så de ikke brænder på.

Nyd dem varme med ahornsirup, så er der ikke et øje tørt :-)

tirsdag den 25. januar 2011

Musikalske D-vitaminer





Har I hørt noget af Treefight for Sunlight? Jeg har lige hørt numrene: What became of You and I og Facing the Sun, og eftersom det har været en dag med regn i luften, synes jeg at et skud af musikalske D-vitaminer er på sin plads ;-) Men hvad synes I egentlig om sådan noget musik her?

mandag den 24. januar 2011

Rødbedesalat a la Chilimili


Ja, billedet yder bestemt ikke salaten retfærdighed, men godt smagte det :-)

Idéen til denne frække og utrolig smukke rødbedesalat kommer fra mine besøg hos Chilimili, hvor jeg ofte vælger deres rødbedesalat. Jeg har spist den så mange gange, at jeg har luret ingredienserne og nu har jeg så selv prøvesmagt den og kan kun sige: en, to, tre - sæt i gang! :-) Jeg er nemlig ikke så glad for varm rødbede (fx tilberedt i ovnen), men rå rødbede smager helt anderledes og sundt er det jo! :-)


Rødbedesalat til 1-2 personer (afhængig af hvor meget du/I spiser (hovedmåltid eller som tilbehør))

En reven rødbede (husk at stikke klør 5 ind i en plastikpose inden du skræller/river rødbeden, så dine hænder ikke ligner et road kill ;-))
En reven gulerod
Et skrældet æble skåret i små stykker
Rosiner
Mandler
Lidt citronsaft

Alle ingredienserne blandes i en skål og serveres :-)


!MUMS!



Proenza Schouler Spring 2011









Ejjjjj ... de her to kjoler fra Proenza Schouler er to die for - am I right or am I right? ;-) Jeg synes virkelig de her slip-on-dresses er smukke og de store halssmykker, der udgør et helt kunstværk i sig selv, er prikken over et ellers perfekt i :-)

Nøj, jeg gad godt eje en af dem og selvfølgelig også de smukke halskæder!

Som I kan se på det sidste billede må make up'en til sommer gerne være helt enkel a la 'au naturel', og håret skødestløst sat op. Prøv også lige at tjekke de virkelig funky solbriller ud... De ville tilføre et råt look til enhver feminin kjole.




søndag den 23. januar 2011

Fairytale Summer Princess









Jeg håber ikke, at I får spat af at se på catwalkbilleder fra den ene forårskollektion efter den anden, men jeg er ualmindelig begejstret for at se alt hvad der kan give bare en lille nano-følelse af forår og sommer og disse billeder er ingen undtagelse :-)

Alberta Ferretti Spring 2011 bød på florlette blomstrede lange nederdele, store hatte og hvide og cremefarvede blondekjoler en masse. Jeg synes, at de her 4 looks er virkelig flotte og sommerlige. De er über-feminine uden at det bliver kvalmende piget selvom modellerne er indhyllet i blonder og det synes jeg er bemærkelsesværdigt. Mmmmm... Hvem der bare ejede en af de her blondesager og så en hat til at kaste lidt skygge over tingene ;-)

Jeg skal på jagt efter nogle blondesager til sommer og en bohohat der tilføjer et skødestløst look til enhver kjole. Og det behøver jo ikke koste en formue... fx kan du købe blondekjoler hos Zara og hatte hos Pieces i både brune og sorte nuancer.


Café Royal Copenhagen










Er du ret så tosset med kage af den gode, fyldige slags, hvor der ikke er sparet på råvarerne eller mængden, så skal du slå dig ned på Café Royal Copenhagen, der ligger på strøget. Foruden adskillige kager har de et stort udvalg af the, og er du mere til kaffe, kakao eller chai the er det også på menukortet. Alt serveres i/på porcelæn fra Royal Copenhagen, så selv din mormor ville hvine af begejstring ;-)

Vi fik bær-crumble-cake, gulerods/chokoladekage med citruscreme på toppen, hyldeblomstsaft og chai the. Deres chaite kan varmt anbefales, da det er en af de meget cremede en af slagsen og ikke det der vandsjask som nogle caféer serverer. Og beder du om det kan du få en ekstra lille kande, så du selv kan bestemme hvor stærk din chai-the skal være :-)

Hos Café Royal Copenhagen er der højt til loftet. Både rent fysisk, men også hvad indretningen angår. Det er et modigt og finurligt univers sammensat af klassisk design, vintagefund og moderne nipsting, så det er en fornøjelse bare at sidde og iagttage de interessante omgivelser. Desuden skaber det kongelige porscelæn en lidt hjemlig atmosfære a la 'hjemme hos mormor'.

Hvis du spørger mig, er det i hvert fald et visit værd, men kom sulten for ellers går du hurtig kold på deres smagfulde kager ;-)