onsdag den 6. oktober 2010

Colour me happy!

Galleri og butik Cmyk kld i Jægersborggade 51 på Nørrebro er et must see!


Humoren og det skæve syn på verden er nem at spore i flere af galleriets værker.

Jeg var især vild med denne yndige grå ramme:)

De fine grå rammer er desværre ikke til slag, så der må man selv på loppemarkeder og gøre et godt fund.


Månedens udstilling Småvildt, der udstilles til og med d. 30. okt., vises fint frem lige når man træder ind i galleriet.

Et af værkerne fra månedens udstilling Småvildt, som jeg synes var komisk og ret så finurlig:)

Galleriet udgøres af to små lokaler der støder op til hinanden og hver en krog er taget i brug for at fremvise værker. Galleriets stil er rustik og spartansk, hvilket går fint i spænd med dets mange iøjnfaldende værker.



Sjovt billede af lys-installation:) Beklager den lidt ringe billedekvalitet, men lidt svært at tage gode billeder af værkerne,når de hænger på skrå vægge m.m.;)

I fredags slentrede jeg ned ad Jægersborggade på Nørrebro og var et smut nede i gadens fine galleri. Hvis ikke du har besøgt det kan det kun gå for langsomt;) De har så mange sjove, pudsige, mærkværdige, underlige og kreative bud på hvad du kan have hængende på dine vægge, så det er meget svært ikke at lade sig inspirere af de anderledes værker.

Hver måned har galleriet en udstilling og denne måneds udstilling består af en masse mindre billeder, som koster 650 kr. pr. styk, men lad ikke det afskrække dig, for galleriet har kunst i alle prisklasser, og så skal du selvfølgelig også huske på at nogle af værkerne er et ud af meget få eksemplarer.

Jeg fik simpelthen lyst til at købe hele bulen, da jeg var forbi. Af økonomiske årsager nøjedes jeg med at mætte sanserne, men gik glad og "kreativiseret" (nyopfundet ord;)) videre:)

Jeg har med vilje ikke nævnt kunsternavnene, da jeg, for at være ærlig, ikke går så meget op i den slags. Derimod går jeg op i hvad jeg kan lide at se på fordi det enten er smukt, anderledes eller sjovt;)

Se flere af galleriets værker her www.cmykkld.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar