fredag den 15. november 2013

Ubekendt












Har du læst Yahya Hassans debut-digtsaling? Eller Martin Kongstadsroman om ægteskab, kærlighed og monogami eller manglen på samme? Måske den tyske forfatter Christian Krachts omdiskuterede roman: Imperium?

Hvis du har læst lidt eller meget af en bøgerne, så vil jeg meget gerne høre hvad du synes om dem/den!

Jeg har ikke læst nogle af dem nemlig, men kunne især godt tænke mig at læse Kongstads bud på hvordan det moderne kærlighedsliv kan se ud. Nogle af mine veninder har læst Kongstads debut; Han danser på sin søns grav, så du kender måske allerede den karakteristiske forfatter.

Yahya Hassan har mange mennesker en mening om. Det har jeg ikke, for jeg kender ham ikke. Jeg så en rapportage med ham på dr, og jeg blev faktisk ret overrumplet over hans væsen. Jeg tænkte; ham gider jeg ikke læse, men nysgerrigheden nager alligevel. Så mon ikke jeg en dag sidder med hans digte og en knude i maven over hans direkte tone og utilslørede sandheder.

Hvis du aldrig har læst tysk litteratur kan jeg varmt anbefale dig at læse Daniel Kehlmann. Han er god :-) Jeg har også skrevet om ham før. Du finder det indlæg under ABC...
Romanen Imperium er af Christian Kracht og den satte sindene i kog i Tyskland, og han blev af Spiegel kaldt for den nye anti-semit. En del forfattere, bl.a. Kehlmann tog ham og ytringsfrihed i forsvar, og understregede vigtigheden af ikke at glemme ironi.
Imperium er byggede på fakta og Herman Hesse og Kafka er bl.a. nogle af de historiske personer vi møder som besøgende på den øde ø, hvor hovedpersonen dyrker kokosnødder. Han vil nemlig skabe et kokosnøddeimperium. Forvirret? Ja, det kan jeg sgu godt forstå. Men læs om den på nettet eller på samlerens bogklubs hjemmeside. Den lyder ret sjov, og så kan jeg godt lide sammenfletningen af fiktion med real facts.


Beklager det teksttunge indlæg :-)

Ps: har du et forslag til hvad JEG bare må læse, så skriv det lige i en kommentar. Alle forslag er velkomne, så længe det ikke er fifty shades of grey ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar