![]() |
source: unknown |
Antikvariatet i Jægersborggade huser mange spændende klassikere og nyere litterære værker og har dette fornuftige saying stående på ruden. Og jeg kunne ikke være mere enig :) For hvad er bedre end at have fingrene i en rigtig, rigtig god bog. Én af den slags du ikke kan slippe og som du tænker videre over efter endt læsning. Eskapisme skreg den lykkelige læsehest :)


Hvis du er til flyvende drenge og mulige umuligheder kan jeg anbefale dig at give dig i kast med Paul Austers usædvanlige roman Mr. Vertigo. Jeg er selv godt i gang med den og lige som jeg tænkte: ej, nu ved jeg ikke om jeg gider læse mere i den, så vendte hele molevitten og dragede mig atter ind i det hemmelighedsfulde Austerske univers.
Ellers har jeg i vinterens været aldeles begejstret for den tyske forfatter Kehlmann. Jeg slugte hans bøger der (uden at fornærme Kehlmann- eller Auster-fans) godt kunne minde lidt om Auster. FAME der er Kehlmanns nyeste værk er en spøjs lille bog med mindre fortællinger der til tider væves ind i hinanden og andre gang får lov til at stå i sin egen pragt.
Me and Kaminsky er også en rigtig fornøjelig bog om en doven, egoistisk journalist der begiver sig ud i verden for at skrive en biografi om den aldrende kunster Kaminsky som han håber på dør snarest muligt, så han selv kan indkassere en større formue. Men vores utiltalende og pinligt flabet fortæller glemmer at gamle snu ræve ikke er til at kimse af.
Jeg skal måske tilføje, at jeg har læst de engelske versioner, så jeg kan ikke udtale mig om de danske udgaver/oversættelser. Men for ca. en måned siden så jeg at Samlernes Bogklub solgte Kehlmanns værker meget billigt (ca. 50 bobs), hvis det skulle have interesse :)
Hvad læser I i øjeblikket? Og har I en yndlingsbog? Eller en yndlingsforfatter? :)
Del endelig ud af jeres gode eller dårlige læseerfaringer :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar