Kirsten Hammann

"Guud, skriver du? Nej, hvor spændende.

Kan du leve af det?"

Forpulede lorterøvhuller, hvorfor skla I hele

tiden tale om det? Fremmede mennesker, jeg har

lige mødt jer! Til en fest, til en reception, på en

rejse, på en bar, midt på gaden, sågar, og så skal

I tale om at skrive.

"Hvad skriver du så om?"

"Kan du leve af det?"

"Hvor stort er sådan et oplag?"

"Hvad handler bogen om?"

"Er det ikke svært at holde disciplinen?"

"Nå, har du fået skrevet noget her på det sidste?"

"Skriver du?"

"I hånden?"

MODSPØRGSMÅL

"Guud, skider du? Hvor spændende! Nå, hvad

lever du egentlig for? Nu vi alligevel står ved en

bar og ikke gider kende hinanden mere end fem

minutter, så fortæl mig lige hvad du har lavet

de sidste 10 år. Helst kort. Din hedeste drøm, dit

største problem? Er det ikke svært at se en

sammenhæng? Hvad handler det om, det hele?

Kan du ikke bare give sådan et fingerpeg? Er

det et spændingsliv eller hvad?"

- Bruger De ord i mælken (2001), Kirsten Hammann.