Sommerferielæsning

  

Her er som lovet lidt inspiration til din sommerferielæsning. Det er en god blanding af hvad jeg allerede har læst, og derfor varmt kan anbefale, og bøger jeg selv gerne vil kaste mig over i den nærmeste fremtid. Jeg skal på forhånd advare jer om at dette indlæg er ualmindelig langt (!), men jeg har markeret bøgernes titler, så I nemt kan finde rundt i hvad jeg skriver om, så I kan springe frem til præcis den bog I gerne vil læse lidt mere om.

Jeg kan slet ikke få armene ned over Paul Austers roman Invisible (på dk Usynlig), som jeg uden tvivl vil udråbe som et mesterværk og en rigtig god bog at læse hvis du vil have et indblik i hvorfor Auster er så genial en historiefortæller som han er. Nysgerrigheden efter at få afklaret hvad der er sandhed og hvad der er fiktion er romanens drivkraft og det der gør den til en sand page-turner (jeg forstod først for alvor hvad det vil sige at sidde med en page-turner i hånden efter at have læst Invisble).

 Det var Invisible og romanen Man in the Dark der for alvor gjorde mig interesseret i Austers ellers så populære (og hypede - troede jeg) forfatterskab. Man in the Dark handler meget kort fortalt om en gammel mand der lider af søvnløshed. I forsøget på at undgå sit sinds mørke afkroge og at dvæle ved hjerteskærende minder fortæller han sig selv (og os) historier. Derigennem og derudover berører roman mange andre emner og alt efter hvilken brille man tager på og hvordan man vælger at tolke romanen kan man hævde at PA sågar har begivet sig ud i en lidt samfundskritisk roman af slagsen ved at omtale USAs deltagelse i Irak-krigen.

Paul Austers nyeste roman Sunset Park kan jeg også sagtens anbefale jer at læse, om end det ikke er min favorit blandt hans bøger, men den hænger alligevel ved efter endt læsning, som de fleste af Austers bøger har det med at gøre. Paul Auster har forsøgt at skabe et lille minisamfund ved hjælp en af god håndfuld karakterer som vi følger i et USA der er præget af økonomisk krise. Idéen om livets tilfældigheder spiller som ofte i Austers romaner en hovedsaglig rolle og gennemsyrer ligeledes denne romans karakterers liv og skæbner som en væsentlig xfaktor.

Jeg har tidligere anmeldt John Steinbecks Travels with Charley, Audrey Niffeneggers The Time Traveller's Wife og Siri Hustveds sublimt skrevet The summer without men, som I kan læse om under kategorien "ABC...".

Jeg var så begejstret for Hustveds nyeste roman, at jeg har i sinde at læse What I loved (på dk Det jeg elskede), fordi jeg kender en del der siger den er skræmmende godt skrevet og så foregår den i kunstnermiljøet i New York og det er jo ikke helt tosset. Dog skulle den også være ret barsk, så den er vist ikke for sarte sjæle.

Jeg har aldrig rigtig taget krimigenren til mig bl.a. fordi jeg har alt for sarte nerver og bare ender med mareridt og forfølgelsesvanvid (hehehe :)), men sidste sommer trodsede jeg dog min indre kylling og slugte Dan Browns Det forsvundne tegn. Det er den første roman jeg læste af ham (har efterfølgende læst Engle og dæmoner) og jeg synes bestemt at Det forsvundne tegn er hans bedste (af dem jeg har læst). Spændingen og uhyggen sikres af en psykopat på fri fod, der formår at gøre kål på enhver myg der krydser hans vej. Med professoren Robert Langdon som hovedperson bliver du som læser også oplyst om kunst, etymologi og religion, hvilket gør det forsvundne tegn til andet end bare endnu en fesen spændingsroman.

Det er yderst sjældent jeg falder i svime over dansk litteratur, men for nylig har Klaus Rifbjergs nyeste roman Jordbær og Lone Hørslevs nyeste roman Sorg og Camping (der allerede er udtaget som en af de 6 nominerede til næste års litteraturpris) fået mig på andre tanker. Jeg vil læse Rifbjergs roman Jordbær, fordi jeg alene ud fra Rifbjergs beskrivelse af at spise jordbær fornemmer at han har begået en roman der til fulde viser hans småpoetiske og fuldstændig formidable sprogbrug:

”… og hvem var i tvivl, når det hvide kød under den røde overflade bredte sig over tungen, og saften løb ud mellem tænderne og fyldte hele munden …”. (Jordbær, Rifbjerg)

Lone Hørslevs roman Sorg og Camping (hvis titel er en verslinje fra et Per Højholt digt) har også fine poetiske islæt der skærper min indre sprognørds nysgerrighed. For eksempel er jeg helt forelsket i sætningen; "det er som at bade i berøring" :) Men fine beskrivelser som:

”Marianne smilede til Jørgen. Og hans berøring var så velkendt som Mariannes eget hår ned ad nakken, hun mærkede ham ikke, hun tænkte når han rører mig, mærker jeg det ikke." (Sorg og Camping, s. 14)

er ej heller at overse. Du skal nok lige vænne dig til skrivestilen i Sorg og Camping, da den er stærkt inspireret af Virgina Wolfs famøse skrivestil: stream of consciousness, der opleves i bla. fru Wolfs roman Mrs. Dalloway. Denne flydende skrivestil på en gang besværliggør og letter læsningen, for når du først har vænnet dig til stilen, flyder læsningen ud i en køre og derfor er den også hurtig læst. En til tider humoristisk roman om stille eksistenser der kæmper med hver deres eksistentielle problemer uden nogensinde at indse at de kan være herre over deres egne liv. En fornøjelse for dig der godt kan lide små romaner fortalt med stor sikkerhed.

Jeg læser normalt ikke lyrik, men Søren Ulrik Thomsens nyeste digtsamling Rystet spejl er lettilgængelig, vedkommende og smuk på sin egen stilfærdige måde. Og ud over verslinjerne:
"jeg må sidde alene ... og tænke på at der kun er én af hver", så er følgende digt en af mine favoritter fra samlingen:

”Mellem alle disse digte
om døden og erindringen
er der blevet plads til 11 linjer
om mælkebøtterne
hvis lys jeg igen i år havde glemt
med ét blir tændt som et tivoli
og om at falde i hver sin søvn
i den samme seng
og vågne mens natten er dybest
og stilheden størst
med en hånd så let på sin skulder.” (s. 27)

Er du til chik litt af den intelligente og velskrevne slags kan jeg anbefale dig at læse Jagten på Harry Winston af Lauren Weisberger. Romanen skifter mellem tre voksne kvinders liv og synsvinkel, hvilket er med til at gøre romanen interessant, da de tre veninder er hinandens modsætninger, og det kommer der sjove episoder og dialoger ud af. Der er masser af kærlighed foruden andre eksistentielle problemstillinger som de 3 meget forskellige hovedpersoner skal forholde sig til og det er hverken kedeligt eller intetsigende.

Eat Pray Love af Elizabeth Gilbert er en virkelig skøn selvbiografi eller memoir om man vil. Jeg læste den et godt stykke tid efter at have set filmen, og jeg synes at bogen er meget bedre end filmen. Man følger Elizabeths rejse til Rom, Indien og Bali og følger hendes personlige udvikling der er krydret med interessante rejseskildringer, selvgjorte erfaringer og visdomsord. Cheasy, tænker du måske? Niksen biksen, du! Den er underholdende, vis og velskrevet og du kan ikke undgå at blive grebet af fortællingen og blive klogere på livets store og små uforudsigeligheder.

Jeg har stadig Paul Austers Moon Palace og Jane Tellers eksistentialistiske ungdomsroman Intet, der efter sigende også skulle være for voksne, til gode. Derudover snublede jeg forleden over Stephen Chboskys The perks of being a wall flower der på humoristisk vis beretter om livet på godt og ondt set fra en ung fyr under uddannelse, og den vil jeg også meget gerne læse. Klassikeren Sylvia Plaths The Bell Jar har også sneget sig ind på min liste over books to read, men det er ikke den jeg vil starte med kan jeg godt afsløre ;)

Faktisk er der endnu flere bøger jeg kunne tilføje til must-read-læse-listen, men da jeg allerede har skrevet en kvart roman, må jeg hellere stoppe her.

Hvis du nået igennem den lange smøre, så fortjener du sgu lige et klap på skulderen :)

Håber at du har fået masser af inspiration til hvad du skal eller ikke skal læse i sommerens løb.