søndag den 1. maj 2011

4 sunde tips og opskrifter



Jeg elsker mad ! Og langt hen ad vejen synes jeg, at man skal spise hvad man har lyst til da livet simpelthen er for kort til at lade værre :-) Men sundhed og det at være en livsnyder behøver ikke at udelukke hinanden. Tværtimod :-) Jeg håber, at I vil få glæde af mine 4 sunde og nemme tips :-)

1: Sund is:
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker (!) is, men der er alligevel grænser for hvor sundt det er at guffe løs i uanede mængder. Derfor var jeg ualmindelig begejstret første gang jeg afprøvede et fif om at frossen banan skulle slå hjemisbilen af banen ;) Frossen banan er ill shit (pardon my french) og derfor giver jeg med glæde følgende tip videre som et sundere alternativ til alle jer andre is-elskere:

Hurtig version: Skær en banan i skiver og læg dem i en frostpose i lidt tid (jo længere jo bedre) og vupti du har sund bananis som smager cremet og dejligt:-) Lov mig I prøver det! Nemt, lækkert og sundt :)

Banan-is-de-luxe: Har du ekstra god tid kan du fryse hele bananer (uden skræl selvfølgelig) med en pind i (så det bliver rigtig ispinde) og overtrække/dyppe dem i en god, mørk kvalitetschokolade og evt. drysse med kokos. Pak banan-ispindene ind enkeltvis, så de ikke fryser sammen, og lad dem fryse i nogle timer og vupti du har den vildeste banan-ispind de luxe :-)


2: Morgengrød med twist
Hvis du ligesom mig ynder at lave havregrød i ny og næ, så skader lidt variation ikke. Og jo sundere jo bedre. Der er mange måde at lave havregrød på. Min består af 1 dl havregryn, 2 dl væske (mælk og vand), og lidt salt. For at tilføje grøden ekstra fuldkorn tilsætter jeg en håndfuld knækkede hvedekerner, som udover at gøre grøden sundere giver den dejligste konsistens (da der er lidt mere at "tygge" på) og så mætter grøden mere. Et æble i skiver ovenpå havregrøden i stedet for sukker/kanelsukker er også blevet en god lækker og let sommerfavorit hos mig :)

3: Sund hjemmelavet iste:
Iste smager rigtig dejligt på en varm solskinsdag, men ofte er den iste man kan købe fyldt med sukker (og nej, jeg har intet imod sukker, men jeg bryder mig ikke om når det jeg drikker smager hvinende sødt, for så vil jeg hellere nyde kage, slik, is eller andet sødt i stedet for). Derfor er det en glimrende ide at lave sin egen iste, da det er supernemt:

Sådan laver du iste:
Køb en god grøn/hvid the med lidt frugtsmag fra fx Perchs og lad den trække i ca. 7 min. (max). Tilsæt lidt rørsukker eller honning (mængde afgøres af hvor sød du vil have den), friske mynteblade, og nogle skiver økologisk citron. Lad theen afkøle (gerne i køleskab, så går det hurtigere). Hæld på glas med isterninger og hvis du vil pimpe din iste serverer du den med lidt friske blåbær eller andre sommerbær i :-)
Easy peasy ice tea :-)

4: Råkost-fif:
Det fjerde fif er egentlig at være forudtænkende når det kommer til et af dagens mellemmåltider. Jo nemmere det er at få fingrene i noget sundt, jo sundere spiser vi. Jeg har på det sidste gjort det, at jeg tidligere på dagen har revet gulerødder, tilsat lidt rosiner og citronsaft og vupti så er der råkost som et sundt og dejligt mellemmåltid til senere på dagen (hvor man ikke pludselig gider stå og ordne en omgang råkost). Et yderligere tip (til alle jer der ikke har opvaskemaskine) er at rive gulerødderne ned i en frostpose, så du sparer opvask (ja, dovenskaben længe leve ;-) ) og tid, for nu er råkosten lige til at tage med i det fri :-)


Meld gerne tilbage hvad I synes om mine tip og om I kan bruge dem :)

1 kommentar: