Litterær ekstase

En intelligent og varm roman om kærlighed, kønsroller og livets op- og nedture :-)

Kender I det når en bog er SÅ god at man ihærdigt prøver at læse de sidste sider ekstra langsomt for at forlænge fornøjelsen lidt endnu. Og når man så har læst bogen til ende ville man egentlig ønske at man endnu havde den til gode? :-)

Sådan en bog har jeg lige haft fingrene i... Jeg er nemlig lige blevet færdig med at læse Siri Hustveds The Summer without Men, som er det første jeg har læst af hende, men det bliver ikke det sidste for novra (!) hvor var det en fantastisk roman. Underholdende, vittig, gribende, bevægende, filosofisk, lærerig og en historie om kærlighed, kønsroller, kvinder, piger, tid, menneskelige relationer og livet sådan helt overordnet.

Den foregår i USA og meget kort fortalt handler den om:

Mia Frederiksen der efter et mindre sammenbrud søger ny luft under vingerne efter at hendes mand efter 30 års ægteskab har meldt ud at han gerne vil have en pause, som han skal tilbringe sammen med en yngre fransk model. Mia skaber nye relationer i den lille amerikanske by hun flytter til både på godt og ondt, og som tiden går bliver hun klar over hvad hun selv ønsker at kæmpe for. Feministisk ynk og anti-mande-litteratur... Nej, det er det bestemt ikke! :-)

Romanen bevæger sig også på et metaplan med meta-kommentarer om bl.a. litteratur/fiktion versus virkelighed. Lyder det en anelse langhåret? Det er det SLET IKKE og det er det der er det helt geniale ved Hustved. Hun formår at indflette små finurligheder uden at det virker påtaget eller kunstigt.

 

Jeg kan kun anbefale jer at læse den, hvis I lige står og mangler en anderledes, underholdende, filosofisk og tankevækkende bog. Ihhh lov mig at I vil læse den ;-)

Køb den bl.a. i Arnold Busck på Købmagergade (bogen er på engelsk, 120 kr).

 

Bogens inledende citat:
Lucy (Irene Dunne): You're all confused, arent't you?
Jerry (Cary Grant): Uh-huh. Aren't you?
Lucy: No.
Jerry: Well, you should be, because you're wrong about things being different because they're not the same. Things are different, except in a different way. You're still the same, only I've been a fool. Well, I'm not now. So, as long as I'm different, don't you think things could be the same again? Only a little different.

- The Awful Truth
directed by Leo McCarey
screenplay by Viña Delmar

Bogen første sætning:
"Sometime after he said the word pause, I went mad and landed in the hospital. He did not say I don't ever want to see you again or it's over, but after thirty years of marriage pause was enough to turn me into a lunatic whose thoughts burst, ricocheted, and careened into one another like popcorn kernels in a microwave bag."

Bogens sidste sætning (og nej det røber intet;-)):
FADE TO BLACK