fredag den 11. februar 2011

Indisk Soul Food på Cave












Lovede jer jo at komme med en lille uformel anmeldelse af den nyåbnede indiske restaurant Cave i Storekongensgade tæt ved Kongens Nytorv. Jeg vil gøre det ganske kort.

Kan du lide indisk mad? Og ikke bare hvilken som helst indisk mad... Næææ indisk mad tilberedt med sjæl der smager så englene synger?

og

Kan du lide at spise et sted hvor servicen er i top?

Hvis du har svaret ja til de to spørgsmål, så er der ingen tvivl - besøg Cave i Storekongensgade :-)


***

Til forret fik vi henholdsvis kylling og kongerejer indbagt i kikærtemel, der var sprøde, krydrede og uimodståelige som en snick snack. Forinden fik vi også popadoms med mintsauce, som du får som gratis snack mens du beslutter sig for hvad du ellers vil sætte tænderne i.

Vi  bestilte Lamb Korma, Butter Chicken og Lamb Spinach som alle var virkelig velsmagende og krydrede, men ikke stærke retter. Mmmm... virkelig dejlig mad med mørt kød i cremede "sovser" og vi delte retterne, så alle fik smagt det hele :-) Dertil fik vi det uundværlige naanbrød (homemade of course, både med og uden hvidløg), 4 forskellige slags dip (mintsauce, en form for mangosauce, abrikossauce og noget kokos-dyppelse), og ris med safran.

Cave kan kun anbefales, men husk at bestille bord, da stedet allerede er yderst populært :-)
Og hvis du vil føle dig som en indisk kongelig for en aften i stearinlysenes skær, så skal du vælge at få bord i Loungen, som er inde til højre, når man kommer ind, da det er det hyggeligste af restaurantens tre rum og hvor vi selvfølgelig indtog vores royal meal :-) De øvrige to rum er mere moderne, men stadig med indiske rødder i indretningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar