Forleden så en af mine veninder og jeg nogle afsnit fra SATC og nøøøj det er altså så godt! :-) Efter at have set serien til ukendelighed, som jeg også skrev BA om på universitetet, og efter at have slugt de to efterfølgende SATC-film, så havde jeg behov for at lade serien hvile i et stykke tid. Men gensynet var som at komme hjem til en god gammel veninde eller som at få et kram af den man holder allermest af...
SATC har haft mange fantastiske små-lomme-filosofiske output i løbet af serien, og her kommer så Carries sidste ord i serien om hendes filosofi om forhold og relationer her i livet...
Enjoy :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar