mandag den 4. oktober 2010

Opskrift på kanelbrød



Som lovet kommer opskriften på det famøse kanelbrød, som smagte fantastisk godt:)

Opskriften er fra en kogebog, men jeg har fiflet lidt med den (og brugt dl-mål i stedet for vægt) og fordoblet fyldet;) Følger du opskriften får du et stort (langt) kanelbrød.

Ingredienser:
1½ dl mælk (minimælk)
½ pk gær
1 æg
2 spsk flydende margarine (jeg smeltede smør i gryde)
1 tsk sukker (øko. rørsukker)
½ tsk salt
½ tsk stødt kardemomme
100 g hvid hvedemel (ca. 1½ dl)
ca. 250 g hvedemel (ca. 4. dl) (jeg brugte ca 1-2 dl grahamsmel)

1 æg eller mælk til pensling (jeg brugte mælk - husk det gør overfladen lidt mørkere end hvis man bruger æg)

Fyld (SÅ vigtigt):
3 spsk. brun farin
3 spsk. flydende margarine (smeltet smør)
1 spsk. stødt kanel

Ønsker du dobbelt op af fyld fordobler du selvfølgelig bare ovenstående mål.

HOW TO DO:
1. Lun mælken, hæld den over i en skål og rør gæren ud i den.
2. Tilsæt æg, fedtstof, sukker, salt, kardemomme og det meste af hvedemelet.
3. Ælt dejen godt igennem og tilsæt så meget mel at dejen er blød uden at klistre. Dejen i skålen overdækkes og stilles til hævning et lunt sted i ca. 30 min.
4. Rør fyldet sammen i en anden skål.
5. Dejen slås ned og rulles ud til kvadrat (ca. 35x35 cm)
6. Fyldet smøres på og dejen rulles sammen (tænk roulade;)). Husk at lukke enderne, så fyldet ikke løber ud(!) og enderne lægges nedad.
7. Læg dejen på bageplade og efterhæv 20 min.
8. Dejen pensles med mælk eller æg og bages i ovnen ca. 25 min på 200 grader på nederste ovnrille.
(NB: Hvis varmluftovn på 200 grader = max 20 min. i ovnen)

Smager virkelig godt lun og med hvidt glasur ovenpå (flormelis og lidt vand):D

God bagelyst og bon appetit:)

4 kommentarer:

  1. Så ved jeg vist godt, hvad jeg skal lave i weekenden;) TAK!

    SvarSlet
  2. Uhmmm, jeg har dit kanelbrød i ovnen nu, det dufter dejligt! Glæder mig :o)

    SvarSlet
  3. Mmmm... duften af kanelbrød er bare det bedste. Håber det blev godt og dejligt at du har brugt opskriften:)

    SvarSlet