Forfatteren Haruki Murakami er efter min mening blevet lige lovlig hypet. En holdning jeg har haft siden jeg i sin tid læste romanen Trækopfuglens Krønike og der stadig ikke var sket noget synderligt efter at jeg var kommet til side 365 (ud af 600 sider). Derfor gjorde jeg noget jeg aldrig har gjort før (as in N-E-V-E-R) - jeg satte en ulæst (!) bog tilbage i min bogreol og tænkte: No mas!
Derfor kan du nok forstå min overraskelse, da jeg en helt tilfældig lørdag læste en novelle af Murakami i Politikken (for at give ham en chance til) af den simple årsag, at det var en novelle = kort = hvor slemt kan det være?
Novellen hed "Om at møde den 100% perfekte pige en smuk aprilmorgen". Ja, okay mr. Murakamis titel er ikke synderlig kort, men det er novellen til gengæld og virkelig god og anderledes. En rigtig finurlig lille fortælling om skæbnens ironi eller mangel på samme. Den er endnu ikke udkommet på dansk, men du kan finde novellen på engelsk i novellesamlingen: The Elephant Vanishes. Lige nu kan du i Arnold Busck på Købmagergade købe flere af Murakamis novellesamlinger på engelsk fra ca. 79 kr. God læselyst:o)
Billede lånt fra nettet
Paper.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar