Det vigtigste forhold her i livet er det forhold du har til dig selv! Meget kloge ord fra en meget talentfuld kvinde - Diane Von Furstenberg. Og hvordan får man så et godt forhold til sig selv? Måske ved at spendere lidt skejser på Furstenbergs design;)
Jeg går egentlig ikke selv i meget farverige mønstre, men fru Furstenberg kan altså noget med at mikse farver og mønstre, så det fremstår elegant, sofistikeret, nyskabende og iøjenfaldende på en og samme tid. Billederne er fra hendes efterår-vinter-kollektion 2010 og de er smukke eksempler på hendes evne til at skabe stoffer der byder på anderledes, spraglede og alligevel rolige udtryk. Når jeg ser Furstenbergs design får jeg lyst til at være mere modig aka anvende flere prints og farver, og du kan jo altid starte i det små ved fx at tilføre dit outfit en fremtrædende farverig jakke a la sættet på første billede.
ADVARSEL: Følgende billeder fra Furstenbergs forår-sommer-univers 2011 giver dig med garanti nedtur over manglende kapital til at investere i et af hendes outfits. Men fortvivl ej, for du har masser af tid til at spare sammen til lige netop det item du synes er fedt. Du kan selvfølgelig også nøjes med blot at dvæle lidt ved billederne, indsnuse Furstenbergs sans for modigt design og blive forundret over hendes æstetiske bud på hvordan du skal gå forår/sommer 2011 i møde. Jeg blev i hvert fald tryllebundet og glad i låget af at se kollektionen, der byder på fantastiske farvekombinationer og raffinerede mønstermix a la lukseriøs safari med et strejf af Karen Blixen anno 2011 møder Carrie Bradshaw.
Billederne er lånt fra http://www.style.com/























Ingen kommentarer:
Send en kommentar